Helhedsorienteret IT-undervisning

Udskriv

Kursisterne benytter egne bærbare computere med de programmer de hver især har installeret.

I undervisningen vil vi derudover finde og installere diverse gratis programmer samt ændre computerens opsætning, så brugergrænsefladen tilpasses individuelt.

Dette fordi det har vist sig særdeles vanskeligt for nogle kursister, at overføre det de lærer på en computer med skoleopsætning til egen computer og mange kan derfor ikke bruge det lærte efter kursusforløbet.

Indholdet i kursusforløbet tager udgangspunkt i kursisternes ønsker, drømme og behov, så læringen forekommer relevant og vedkommende, hvilket er en forudsætning for at integrere og tage ejerskab for ny viden.

Emnerne kan f.eks. være:

INTERNETTET: Søgning med Google og på biblioteket. Finde vej med Krak og Rejseplanen. Læse nyheder og se tv. Bestille billetter, købe varer. Hvordan bankforretninger kan udføres. E-mærket og sikkerhed på Internettet. E-boks, Nem-id og selvbetjening i din kommune og hos Skat, Facebook, Twitter, You Tube, Skybe og Chat.

E-MAIL: Sende og modtage e-mails, vedhæfte filer, indsætte billeder i en e-mail, rydde op og vedligeholde programmet, sende kvitteringer mv.

OFFICEPROGRAMMER: Her kan vi lave de arbejdsopgaver, som udføres på et kontor eller i en butik. Skrive breve, opstille regnskab og budget, plakater, brochure, skilte, visitkort og meget mere...

BILLEDBEHANDLING: Brug af digitalkamera og overføring af billeder, billedkorrektioner med røde øjne, farvejusteringer, lysstyrke/kontrast, manipulation mm.

HJEMMESIDE: Lav din egen hjemmeside.

Målet med undervisningen er at give borgere de nødvendige IKT færdigheder, så de føler sig trygge og sikre ved at benytte den digitale infrastruktur (i verdensklasse), som IT -og Telestyrelsen arbejder for at etablere.

I et længere undervisningsforløb vil undervisningen kunne tilrettelægges med et merkantilt erhvervssigte.